MEYERS JUL & NYTÅR

Andesauce med æble & vanilje

Andesauce med et pift

  • Andesauce - stor.jpg

Til juleanden hører den helt perfekte andesauce. Den er ikke svær at give sig i kast med - og du får her opskriften på vores yndlings.

Det skal du bruge:

5 dl mørk ande- eller anden bouillon
½- 1 dl æbleeddike
5 dl æblemost
1 vaniljestang
2 karakterfulde æbler, fx pigeon, coxorange eller gråsten
Lidt ande- eller svinefedt
8-10 kviste timian
Rørsukker
Havsalt
Peber fra kværn

Sådan gør du:

Skær løgene fint ud. Skær æblerne i tern (bevar skrællen og kernehuset – her sidder der masser af pectin og aroma). Flæk vaniljestangen. Sautér først løg og halvdelen af timiankvistene i lidt fedtstof, til løgene er klare. Kom derefter æblerne og vaniljestangen i panden. Sautér videre. Kom eddiken på og kog næsten væk. Kom æblemosten på og kog kraftigt ind. Hæld til sidst bouillonen på og kog igennem. Tag vaniljestangen op og skrab kornene ud i saucen.

Sigt saucen, kom de sidste timianblade i og kog den ind, til en passende intensitet og konsistens opnås. Smag til med salt, rigeligt med peber, gastrik og evt. æbleeddike.

Andesauce med æble & vanilje

ANDESAUCE
Du finder Meyers andesauce, tilsmagt med balsamisk æblegastrik, i kølemontren i Meyers Deli.

ANDEFOND
Meyers Deli tilbyder også en klassisk kogt andefond. Kom fonden i en gryde, kog op, og brug den som grundlag for saucen til juleanden.

HVOR
Meyers Deli, Gl. Kongevej 107

Vi bruger cookies for at generere webstatistik og for at målrette vores markedføring til brugerne. Når du benytter hjemmesiden, giver du tilsagn til brugen af cookies til de nævnte formål.