MEYERS JUL & NYTÅR

Vintersalat med rødkål

Rødkål, appelsin og mandler

  • Meyers-OPSKRIFTER-FRISK-ROEDKAALSSALAT-860x510.jpg

Rødkål hører julen til. Spis også kålen rå i en lækker julesalat sammen med friske appelsiner og knasende mandler.

Brug den som et friskt alternativ eller supplement til den klassiske julerødkål, eller blot som en lækker sprød salat som tilbehør til f.eks. fjerkræ eller bagt fisk.


Det skal du bruge:

8 pers. 

¼ rødkål (ca. 500 g, befriet for yderblade og stok)
3 spsk. kirsebæreddike
50 g smuttede mandler
2 små appelsiner
2 spsk. honning
2 spsk. olivenolie
75 g rosiner eller tørrede tranebær
Salt
Peber

Sådan gør du:

Snit kålen i helt tynde strimler og vend den sammen med kirsebæreddiken. Krydr med salt. Lad rødkålen trække med eddiken i et par timer.

Rist mandlerne ved svag varme i ovnen eller på en pande, til de netop begynder at ændre farve. Skær dem i aflange splinter. Skær top og bund af appelsinerne og stil dem på spækbrættet med skærefladen nedad. Skær skrællen af og skær frugtkødet fri mellem hinderne. Bland honning og olie sammen til en dressing og smag til med salt og peber.

Vend rødkål, appelsiner, mandler og rosiner sammen. Vend dressingen i og smag til med salt og peber.

Vintersalat med rødkål

VEGANSK ALTERNATIV

Opskriften kan med fordel serveres som vegansk alternativ, hvis honningen udskiftes med mørk sirup.

Vi bruger cookies for at generere webstatistik og for at målrette vores markedføring til brugerne. Når du benytter hjemmesiden, giver du tilsagn til brugen af cookies til de nævnte formål.