MEYERS JUL & NYTÅR

Ambrosia

Skøn julekage

  • MEYERS-BAGERI-AMBROSIA-small.jpg

Ambrosiakagen var oprindeligt en del af et sønderjysk kaffebord. Her som julekage med marcipan og appelsin.

Ambrosia var navnet på det antikke guders mad, som gav dem udødelighed og evig ungdom. Det tør vi ikke love dig, men mindre kan også gøre det - du bør unde dig selv at bruge kanelsnurredejen til denne skønne juledej. Se opskriften herunder.

Det skal du bruge:

Dej
5 dl kold sødmælk
50 g gær
1 stort æg
1 kg hvedemel
150 g sukker
10 g havsalt
15 g stødt
Kardemomme
150 g smør

Appelsinmarmelade
300 g økologiske appelsiner
150 g rørsukker
1 vaniljestang

Marcipan-daddelmix
100 g marcipan
100 g dadler uden sten

Pensling og drys
1 æg
25 g flormelis

Sådan gør du:

Appelsinmarmelade
Vask appelsinerne, og skær dem i tern på 1 × 1 cm. Kom dem i en gryde, og hæld koldt vand på, så det dækker. Kog appelsinerne op, skru lidt ned for varmen, og lad dem koge stille og roligt i 1 minut. Hæld appelsinerne i en sigte over en
skål, og lad dem dryppe af. Kom dem tilbage i gryden sammen med rørsukkeret og kornene fra vaniljestangen, og kog det langsomt op til 110°. Det tager ca. 30 minutter. Lad de karamelliserede appelsiner køle af, inden du kommer dem i dejen.

Marcipan-daddelmix
Hak marcipanen og dadlerne groft med en stor kniv, og bland det godt sammen, så du får lidt af begge dele med i hver eneste bid af den færdige kage!

Dej
Se her hvordan man blander ingredienserne og ælter dejen. Lad dejen hvile koldt i 1 time.
Rul dejen ud på et meldækket bord, cirka 30-40 cm. Pisk æg sammen og og pensl dejens overflade. Fordel marcipan-daddelmix og appelsinerne over dejen. Rul dejen sammen til en roulade, pensl overfladen med æg, og hak den i skiver på 1 cm. Hak skiverne i terninger på 1x1 cm., som på billedet nedenfor.

undefined

Form 12 boller af de små dejterninger med let hånd, så du ikke trykker dejen for meget sammen.

undefined

Læg dem på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem. 

Lad ambrosiabollerne hæve i cirka 1-2 timer. Bag bollerne i cirka 10-15 minutter ved 200° varmluft. Flyt bollerne over på en rist, og lad dem køle af. Pensl dem med den overskydende appelsinsirup, og drys med flormelis.

 

Ambrosia

Appelsinsirup
Skær økologiske appelsiner i små tern,  put dem i en gryde med koldt vand og bring det i kog. Hæld vandet bort, når det koger for at fjerne den bitre smag. Dæk appelsinerne igen med koldt vand og lige dele sukker samt et par vaniljestænger. Lad dem stå og simre et par timer i siruppen. Hæld siruppen fra til pensling. Appelsinerne opbevares på køl i en bøtte. 

Vi bruger cookies for at generere webstatistik og for at målrette vores markedføring til brugerne. Når du benytter hjemmesiden, giver du tilsagn til brugen af cookies til de nævnte formål.