MEYERS JUL & NYTÅR

Æbleskiver med appelsinskal og kardemomme

Lækkert hjemmebag

  • Meyers-OPSKRIFT-AEBLESKIVER-860x510.jpg

Ingen jul uden æbleskiver! Prøv at bage dem selv og kom i den helt rigtige julestemning, når der dufter brunt og brændt.

Ingredienser

ca. 30 stk

300 g hvedemel
½ tsk. salt
2 tsk. sukker
1 tsk. kardemomme
1 tsk. natron
½ tsk. revet økologisk
appelsinskal
3 æg
4 dl kærnemælk
3 spsk. koldpresset rapsolie
Saft af ½ appelsin
Rapsolie til stegning

Sådan gør du

Bland mel, salt, sukker, kardemomme, natron og revet appelsinskal sammen i en skål. Skil æggene i blommer og hvider, pisk æggeblommerne med kærnemælk, og rør det i de tørre ingredienser. Tilsæt også rapsolie og lidt appelsinsaft, og hæld dejen i en kande, og lad den hvile i ca. ½ time i køleskabet.

Pisk derefter æggehviderne stive, og vend dem i dejen. Bank den første skefuld hvider godt og grundigt ind, og derefter er det nemt at folde resten af de piskede hvider forsigtigt i dejen uden tab af luftighed.

Opvarm æbleskivepanden, og hæld lidt olie i hvert hul. Det er kun nødvendigt at hælde olie i panden til det første hold æbleskiver, når der også er olie i dejen.

Fyld hullerne trekvart op med dej. Vend æbleskiverne, når de begynder at stivne og hæve i kanterne – brug en gaffel eller en strikkepind til at vende med, og drej dem flere gange under bagningen, så de bliver fine og runde.

Tjek om æbleskiverne er gennembagte ved at stikke i dem med en strikkepind – hvis der hænger dej ved, må skiverne bages noget længere. Hold evt. de færdige æbleskiver varme i ovnen, mens du bager videre, eller læg dem i et fad dækket med alufolie. Server æbleskiverne med et let drys flormelis, og spis dem med hjemmelavet syltetøj eller frugtmos.

Æbleskiver med appelsinskal og kardemomme

Der skal syltetøj til æbleskiver.

Kig forbi Meyers Deli, hvor udvalget er stort.

HVOR
Meyers Deli, Gl. Kongevej 107

COOPs butikker landet over eller på coop.dk

Vi bruger cookies for at generere webstatistik og for at målrette vores markedføring til brugerne. Når du benytter hjemmesiden, giver du tilsagn til brugen af cookies til de nævnte formål.